Lystfiskeren
Fiskeparker
Bortset fra når isen lægger låg på søerne, kan man altid tage en tur til en put&take-sø.
fisk/regnbueørred-powerbait-702x234.jpg

Put&take er både for „seriøst“ fiskeri efter ørreder med spinner eller flue, men også for en picnictur med hele familien og den store madkurv.

Regnbueørred

Standardfiskene er regnbueørreder, men efterhånden kan man finde mange andre fiskearter i de danske fiskeparker ud over dem samt bækørreder og kildeørreder, fx sandart, forskellige slags karpefisk og sågar gedder. En hel del fiskeparker har udsat stør, som kun er catch&release.

Powerbait

Powerbait og regnorm/tigerorm er „standardmadding“ i put&take-søer, men om foråret og efteråret er spinnere og skeblink meget effektive - især grønne og sorte. Om der skal fiske højt eller dybt kommer an på en prøve. Regnbueørreder tager powerbait, men de „vilde“ ørreder, fx bækørreder, skal lokkes med regnorm/tigerorm, en spinner, en lille blink eller en flue på fluestangen eller efter et bombardaflåd.

I juli og til midten af august er der ofte rigeligt med fødeemner i søerne, så regnbueørrederne er ikke så villige til at hugge. Det kan forøge chancerne, hvis powerbait-/ormekrogen bevæges ved at trække langsomt ind.

Lys i proppen

Natfiskeri med lys i antenneflådene og powerbait eller orm på krogen er meget hyggeligt, hvis det da ikke er for koldt.

MMX-CMS v.4.0.5 - 2024.11.20. ViggoWeb ©2023-2024