Lystfiskeren

Nørresundby Havn

Molefiskeri

Fiskeriet fra gæstekajen i Nørresundby er legendarisk – en rekreativt plet midt i Storaalborg og et godt fiskested fra marts til juni i mere end 100 år. Først sildene og senere hornfiskene. På en fridag med godt vejr, kunne der være totalt fyldt op med store og små fiskere, nogle øvede og andre ret så uøvede.

Der er nu bygget lejligheder på hele kajen, men langs med de yderste huse er der anlagt et bred træbro mod syd, hvorfra man igen kan fiske. I kommunens lokalplan 1-2-109 står blandt andet:

Noget særligt ved området er også traditionen for lystfiskeri fra kajkanten. Flere gange årligt er området tæt af lystfiskere, da bl.a. sild og hornfisk stimer sammen i skyggen fra Limfjordsbroen og gør kajen til et eldorado for lystfiskeri. En af visionerne med lokalplanen er, at denne aktivitet fortsat kan finde sted i sammenhæng med de nye muligheder.

Der er god plads på den nye træbro. Husk at rydde godt op efter dig og efterlad ikke fiskeaffald, så den stedet forbliver pænt.

Det er også muligt at fiske tæt ved broen, og der er opsat borde med bænke, så det et muligt at sidde og spise sin mad i pauserne.

Det kan også være svært at finde p-pladser i højsæsonne, og står du mere end 4 timer, skal du lige huske at flytte bilen.

Fisk
Fiskearter: Havørred, Hornfisk, Sild og Stenbider.

Du kan være heldig at fange havørred. I april-maj er der forårsild og fra sidste uge i april til Grundlovdag er der masser hornfisk lang gæstekajen – til venstre/øst for Limfjordbroen. Et par gange har jeg set, der er blevet taget stenbider på sildestykker, og makrellen er efter sigende på vej længede ind i fjorden og kan måskes tages her i sommerperioden.

I løbet af dagen varierer strømmen flere gange fra næsten ingen til meget stærk. Vanddybten midt i fjorden er 16 meter og 11 meter ved kajen, så der skal fiskes dybt efter sildene og makrellerne.

Find fiskepladsen
Fiskekalender
Fangstchancer
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Hornfisk  
Sild  
Havørred  
Forklaring    Lavsæson    Højsæson    Fredning
Sportsfiskeren.dk
Fisk og steder
MMX-CMS v.4.0.2 - 2024.02.10. ViggoWeb ©2023-2024